AuraTransformation® er en bevidsthedsmæssig transformationsmetode, som for alvor aktiverer indstrømningen af Den Nye Tids energi.
AuraTransformation® er en permanent og gennemgribende udvidelse af éns aura og udstråling, og bevidsthedsudvidelsen medfører over tid mange fordele på den personlige front.
Kort beskrevet forener AuraTransformationen éns intuition og handlekraft, hvilket forstærker den personlige udstråling og gennemslagskraft. Derved lader man sig ikke så let gå på af større eller mindre modstand fra omverdenen. Man bliver mere livsglad og lader sig ikke absolut diktere af en skjult dagsorden, som man ikke selv kan stå inde for. Desuden bliver man bedre i stand til at definere sig selv som menneske samt til at markere sine grænser i forhold til omverdenen.
AuraTransformation® hører til i gruppen af nye healingsmetoder, som aktiverer et udvidet og mere funktionsrigt styresystem i menneskets bevidsthedsmæssige computer.
AuraTransformation® får åndsenergien i auraen til at formidle de nye stærke krystalenergi-impulser, der bliver åbnet for via AuraTransformationen, videre til kroppen gennem balancelegemet, således at kroppen kan omsætte impulserne til handling. Der bliver således kortere vej fra tanke til handling.
En AuraTransformation® er ikke noget, man forsøger sig med bare for at prøve, hvad det er for noget, eftersom der ikke er fortrydelsesret, når man først er transformeret. Bevidsthedsudvidelsen forpligter, så AuraTransformation® er udelukkende for psykisk raske mennesker, der vil noget mere med deres liv.
Efter AuraTransformationen begynder man for alvor at benytte sig af genvejstasterne på sit personlige tastatur, og alle resultater i livet skabes udelukkende på basis af éns egen indsats i det omfang, det er muligt. I Den Nye Tid er der nemlig ingen andre, der går vejen for én.
En AuraTransformation® udføres af en Auraformidler™, som er i besiddelse af en stor healende kraft og en dyb indre balance. Auraformidleren arbejder til forskel fra flertallet af healere med balanceenergi frem for at arbejde med rent lys, hvorved klienten får balance i både auraen og udstrålingen samt dybt i sit indre. En balance som ikke kan forklares med ord. Den skal simpelthen føles!
Download indigoauraen i fuld størrelse.
Download krystalauraen i fuld størrelse.
Download den krystal-gyldne aura i fuld størrelse.
Auraformidlere
Det er ikke noget problem for en hvilken som helst healer at nedbryde den gamle aura. Dette er faktisk meget let. Til gengæld kræver det en stor kraft og indre balance at være med til at opbygge strukturen i den nye aura. Man skal derfor som klient sikre sig, at den Auraformidler™, man konsulterer, har gennemgået sit undervisningsforløb på et af vores Auraformidler-kurser™.
Anni Sennov er kvinden bag AuraTransformation®, som så dagens lys i 1996, og hun samarbejder til daglig med instruktørerne på Auraformidler-kurserne™ i en række lande fortrinsvis i Europa.
Som klient forudsættes det, at du inden din AuraTransformation® har læst Anni Sennov’s bog Balance på alle planer med krystal- & indigoenergien, så du er vidende om de personlige konsekvenser af transformationen.
Derudover anbefales du at læse Krystalmennesket & Krystalliseringsprocessen, som informerer dig om vejen til at blive et krystalmenneske, samt Den Gyldne Jord som fortæller dig om Den Nye Tids krystal-gyldne børn.
Bøgerne kan købes via alle danske boghandlere og større internetboghandlere.
Se vores oversigt med udvalgte professionelle og erfarne Auraformidlere i Danmark.